Står du med håret i postkassen?

Jeg sad for nylig og læste i Elle Danmark. I udgaven fra februar 2022, har de en artikel ved navnet “står du også med håret i postkassen?”, der omhandler hårtab. Her taler de med eksperten Lars Skjøth, der har stiftet hårklinikken. De kommer omkring flere emner såsom hormoner, rutiner (f.eks. søvn), hårprodukter og kost. Jeg er ikke kvalificeret til at udtale mig om alle disse emner, men jeg er kvalificeret, når det omhandler ernæring, og her ser jeg et problem med påstandene og anbefalingerne i Elle.
Hvem er eksperten?

Først lidt om Lars Skjøth. Han stiftede hårklinikken i start af 90’erne, hvor de arbejder med hårvækst. I Elle skriver de, at han forsker i human ernæring og biokemi samt hårtab og hovedbundslidelser. Dette har jeg dog ikke kunne bekræfte nogen steder. Hverken gennem Linkedin, hårklinikkens hjemmeside, Google eller PubMed, der er en database over publiceret videnskabelige artikler. Der skrives flere gange på hårklinikkens hjemmeside, at Lars’ videnskabelige opdagelser revolutionærede den måde, vi behandler hårvækst. Det er dog ikke klart, hvad det er for en videnskabelig opdagelse.
Kostrådene i artiklen

Tilbage til artiklen og kosten. Her skrives der, at man skal spise grønt og fisk til aftensmad, da dette er basisk og dermed nemmere at fordøje. Generelt anbefaler Lars Skjøth en kost rig på frisk, ubehandlet mad med højt næringsindhold, frisk grønt, surdejsbrød og økologiske fødevarer. Han fremhæver chiafrø, blåbær, økologisk koldpresset olivenolie, æg, fisk og grønt, da disse ifølge ham giver de bedste vækstbetingelser for håret.

Som udgangspunkter er mange af disse fødevarer sunde og indgår også i de officielle kostråd. Der er dog problematikker.

Hvad er basisk kost, og er der evidens for det?

Først og fremmeste omtales basisk kost. Jeg vil kort her redegøre for teorien, men ikke gå i dybden med diæten, da dette ville være et helt indlæg for sig. Kort fortalt er hypotesen for denne kost at syre i kosten, kan skade den menneskelige sundhed. Det vil sige ved f.eks. at indtage meget protein, vil kroppens nedbrydning heraf medføre syreproduktion via oxidation og sulfur holdige aminosyre samt fosfor protein. Dette skulle føre til at kalcium bliver frigivet fra knoglerne, så pH balancen i kroppen og blodet bevares. Disse processer skulle i følge hypotesen føre til livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes (sukkersyge), osteporose (knogleskørhed), depression og andre psykiske sygdomme (1).

Ovenstående hypotse har dog aldrig kunne bevises i videnskabelige studier. Der er lavet RCT studier og systematiske reviews på området, hvor man ikke fandt evidens for kosten. Endvidere ved man at kroppen har brug for en pH værdi på 7.4 for at kunne fungere. Dette regulerer kroppen selv gennem nyrerne og lungerne. Kosten har altså ikke en påvirkning blodets pH værdi (1).
Upræcise påstande og er surdej bedre end andet brød?

I Elles artikel nævnes også frisk, ubehandlet og økologisk kost. Problematikken med denne påstand er, at det er udefineret. Hvad er dette præcis? Er frysegrønt ikke lige så godt som frisk grønt i følge dette? Er hakkede tomater på dåse for forarbejdet til at tælle med? Må grøntsagerne være tilberedte eller skal de være rå? Udover at være upræcist er der igen manglende evidens. Det vigtigste her er at indtage frugt og grønt dagligt. Dette er uanset om det kommer fra frisk, frossent, tilberedt, økologisk eller konventionelt (2)

Artikelen fremhæver også surdej som værende godt. Jeg kan simpelthen ikke finde noget som bakker op om dette eller et argument herfor. Det eneste jeg kan formode er, at det smager godt og ofte forbindes med at være en finere og bedre spise. Surdejsbrød er på ingen måde at foretrække over et fuldkornsbrød. Det vigtigste når man vælger brød er at kigge efter indholdet af fuldkorn, da der anbefales 75 gram fuldkorn dagligt i Danmark om det er surdej eller ej, da fuldkorn i sig selv forebygger livsstilssygdomme (3).

Herudover fremhæves blåbår og chiafrø, hvor jeg igen ikke kan finde en sammenhæng til disse specifikt.

De officielle anbefalinger er generelt, at man spiser frugt, grønt, nødder og frø dagligt, men ikke nogen bestemte. (4)

Gå efter nøglehulsmærket

Overordnet set er det ikke usunde fødevarer, der fremhæves i artiklen. Problematikken er at der ikke tages højde for en større sammenhæng mellem fødevarer og sundhed samt den manglende evidens bag flere af påstandene. Spis endelig frugt, grønt, fuldkorn, nødder og fisk dagligt, men begræns dig ikke til basiske fødevarer eller bestemte bær og surdej. Gå efter nøglehulsmærket (5).

Kontakt altid din læge

Hvis du oplever store mængder hårtab, skal du gå til din læge. De kan undersøge om, der er en underliggende sygdom eller om, du mangler f.eks. nogle vitaminer eller mineraler. Der er på nuværende tidspunkt ikke evidens for at anbefale hårvitaminer, zink, biotin, jern eller proteintilskud. Endvidere har for høje mængder af visse vitaminer og mineraler vist at føre til hårtab, så tal altid med din læge (1).

Hvad siger Elle til kritikken?

Jeg har forholdt kritikken for Elle, der besvarede min henvendelse. De holder sig til at Lars Skjøth er ekspert og forsker. De har dog heller ikke kunne henvise mig til, hvor jeg kan læse hans forskning, da jeg efterpsurgte dette.

Jeg stillede endvidere spørgsmål ved de presseetiske retningslinjer: Det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte (6).

Hvortil Elle svarer, at Lars Skjøth er en anerkendt og benyttet ekspert i de danske medier og de ikke videregive en absolut liste over kost, men et supplement til hverdagen. De anser på ingen måder disse råd som kontroviselle.

Skulle jeg have overset eller mislykkedes med at finde frem til belæg, forskning og videnskabelige studier fra Lars Skjøth eller generelt på området, der underbygger påstandene, er jeg meget åben over for at læse dette.

Referencer

  1. Overordnet reference PEN (The Global Resource for Nutrition)
  2. https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad-godt-for-sundhed-og-klima/spis-flere-groentsager-og-frugter/
  3. https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad-godt-for-sundhed-og-klima/spis-mad-med-fuldkorn/
  4. https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad-godt-for-sundhed-og-klima/spis-planterigt-varieret-og-ikke-for-meget/
  5. https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad-godt-for-sundhed-og-klima/vigtige-tips/#c79335
  6. https://journalistforbundet.dk/guide-til-de-presseetiske-regler