Jeg har lavet mange forskellige opskrifter på dahl igennem tiden. Nu er jeg endelig endt på en, der er smagfuld og nem at lave. Dette er endvidere en opskrift, der er god at bruge til at indtage flere linser og komme tættere på de officielle kostård, der anbefaler, at vi skal spise 100 gram tilberedte bælgfrugter og linser dagligt (1). Røde linser er en god kilde til bl.a. protein, a-vitamin, folat, magnesium, kalium og jern (2).

Jeg har ofte et basis lager af røde linser, hakkede tomater og hvidløg, så det er ofte nemt at lave en form for dahl de dage, hvor jeg ikke har handlet, eller hvis det skal være nemt. 

Dette er en dejlig smagfuld ret, der går godt de fleste vintermåneder eller når vejret er trist. Bruger man noget tzatziki overnpå, kan man hurtigt gøre det mere frisk og sommervenlig.

Ingredienser

Til ca. 4 personer

  • 200 gram røde linser
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 dåse tomatpuré (140 gram)
  • 4 tsk. karry
  • 1 tsk. koriander
  • 2.5 tsk. spidskommen
  • 3 tsk. ingefær
  • 2 store gulerødder
  • 2 store løg
  • 4 fed hvidløg
  • 1 chili plus evt. lidt tørrede chili krydderi
  • 5 dl. vand
  • 1/2  bouillonterning
  • Salt og peper

Fremgangsmåde

Hak løg, chili og pres hvidløg. Disse svitses af i gryden, man kan gøre det i enten vand eller lidt rapsolie. 

Tilføj herefter krydderierne, så de bliver svitet lidt af og frigiver smag og aroma. 

Skræl og skær gulerødderne i tern.

Tilføj nu 5 dl. vand sammen med de hakkede tomater, tomatpuré og gulerødderne.

Skyl linserne grundigt i koldt vand og tilføj til gryden. 

Kom en halv boullonsterning i sammen med noget salt og peper.

Lad det simre under låg i ca. 30 min.

Servering

Serveres sammen med tzatziki og noget brød. Jeg har brugt madbrød fra Rema1000 med nøglehulsmærket og fuldkornsmærket (3, 4). For syrlighed kan man presse lidt citron eller limesaft over tallerknen. For en glutenfri version, kan man skippe brødet.

Del endelig din erfaring i kommentarsporet med opskrift eller andre opskrifter på dahl.

Referencer

  1. https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad-godt-for-sundhed-og-klima/spis-mindre-koed-vaelg-baelgfrugter-og-fisk/
  2. https://frida.fooddata.dk/food/755
  3. https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad-godt-for-sundhed-og-klima/vigtige-tips/
  4. https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad-godt-for-sundhed-og-klima/spis-mad-med-fuldkorn/