De fleste der har prøvet at tage på og tabe sig samt vedligeholde et vægttab, har nok oplevet, at dette er svært.

Mange faktorer påvirker vores vægt

I 2007 blev der publiseret et kort over de faktorer, der spiller ind på overvægt og kompleksiteten heraf (1). Det er derfor ikke bare den såkaldt “let røven og luk munden” metode, der virker. Det er vigtigt at medtage langt flere faktorer, og personer der udtaler sig med den tidligere sætning viser, at de ikke er kvalificeret til at forstå eller arbejde med overvægt. I billedet nedenfor kan du se, hvordan kortet ser ud, og hvilke faktorer der spiller ind på vores vægt i samfundet.

Billedet er The Foresight Map fra The Foresight Group, og kan ses mere detaljeret her.

Når vi nu har fået etableret at overvægt ikke er individets ansvar alene, så kan vi også sætte krav og forventning til den politik, der bliver ført i Danmark, hvordan politikerne omtaler vores folkesundhed og hvilke love de laver omkring den.

Allerede etableret lovgivninger på fødevarer området i Danmark

I Danmark har vi f.eks. en lov om afgift af chokolade- og sukkervarer (2). Vi har også en lovgivning om, at der ikke må reklameres for alkohol, der har en alkoholsprocent over 15 %, derudover er det uloveligt at reklamere for alkohol til mindreårige (3). Lige som vi har en forbud mod reklamer for cigaretter (4). Så vi har altså allerede lovgivninger, der skal beskytte vores folkesundhed.
Måske er det på tide at se på lovgivning omkring fødevarer i Danmark?

Studie fra England om restriktioner på reklamer

I et studie (Changes in household food and drink purchases following restrictions on the advertisement of high fat, salt, and sugar products across the Transport for London network) fra England har man undersøgt betydning af restriktioner på reklamer for fødevarer i den offentlige transport i London. Her blev der sat restriktioner på fødevarer høje i fedt, sukker og salt.

Man indkluderede 977 hjem i London, hvor man samlede data i 36 uger før restriktionerne trådte i kraft, samt 44 uger efter det første år var gået.
Man forsøgte endvidere at holde det oppe imod 993 hjem i nord England, som derfor ikke blev udsat for disse restriktioner på reklamer (5).

Resultater

Man fandt frem til at disse restriktioner førte til en gennemsnitlig reducering af 1001 kcal om ugen i folks indkøb, herunder et fald på 26,4 gram mættet fedt og 80,7 gram sukker. Derudover et ikke signifikant fald i salt på 2,2 gram om ugen. Se også nedenstående figur.

Billedet er fra studiet Changes in household food and drink purchases following restrictions on the advertisement of high fat, salt, and sugar products across the Transport for London network. Her ses den røde linje som er nord England, den blå linje som er London. Den sorte streg i midten er der, hvor restriktionerne trådte i kraft. Den solide blå streg er de reele indkøb, hvor den striplet linje repræsenter det estimeret indøb, hvis restriktionerne ikke var blevet indført.

Man sammenlignede også personer i London, der brugte offentlig transport med personer i London, der ikke gjorde. Dette bekræftede også resultaterne.

I studiet så man især en forskel på indkøb af chokolade og småkager i husholdning. Her kunne man for chokolade se et fald i indkøb, der førte til en reducering på 317 kcal om ugen, hvilket førte til et fald i mættet fedt på 8,7 gram om ugen og 41,4 gram sukker om ugen.

Tidligere studier på området

Disse resultater stemmer overens med tidligere studier, der har vist at reklamer udendørs f.eks. på busser påvirker os som forbrugere til at købe dette (6). I ovenstående studie fra London, så vi en effekt på trods af dette kun var for transporten i London, tænk hvis det havde været gældende for hele London.

Hvad kan vi tage med herfra?

Det er okay, at vi sætter krav til markedsføringslovgivning og hvordan den påvirker os som forbruger. Vi har allerede gjort det med reklamer for alkohol og cigaretter. Måske er det på tide, vi også gør det med vores fødevarer og drikkevarer.

En lovgivning der har fokus på indholdet af mættet fedt, sukker og salt i fødevarer, der kunne laves på samme måde som vi har gjort med vores alkoholslovgivning, der siger, man ikke må reklamere for alkohol på over 15 %.

Dette vil ikke ekskludere nogen virksomheder, da McDonalds f.eks. stadig vil kunne reklamere for deres salater. Samtidig vil det ikke koste os som forbruger noget, da det ikke er en afgift.

Danskernes sundhed vil her være vinderne på en simple, men effektiv og evidensbaseret måde.

Tal og statistik om danskernes sundhed

Jeg vil lige runde af med nogle tal omkring overvægt i Danmark. Jeg vælger at slutte af med dette i stedet for at indlede med det, da jeg ikke synes, det i sig selv bør være fokuset her, men det er dog stadig relevant at kunne tale om, da en lovgivning jo kun skal etableres, hvis der er en udfordring.

Overvægt i Danmark

I Danmark er 39,4 % af mændene og 50,6 % af kvinderne normalvægtige.

Der er 40,5 % af mændene, der er moderat overvægtige (BMI >25-30) og 27,8 % af kvinderne.

Når det kommer til svær overvægt (>30) er der ikke den store forskel på mænd og kvinder. Her er det ca. 18,5 af befolkningen.
Jeg ved godt, BMI ikke nødvendigvis er repræsentativt for vores sundhed, men det er sådan, vi i Danmark måler på befolkningsniveau. Det er ikke fejlfrit, men heller ikke ubrugeligt. Se udvikling i Danmark på nedenstående figur (7).

Figuren er fra rapporten Danskernes sundhed – Den nationale sundhedsprofil 2021. Her ses vi en stigning i danskernes vægt igennem de sidste 10 år.

Konsekvenser for folkesundheden

Disse tal har en konskvenser vores folkesundheden, da især svær overvægt er forbundet med nogle risikoer for at udvikle f.eks. hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og flere former kræft (7). Der er endvidere en social ulighed forbundet med overvægt, hvor man ser flere med moderat overvægt bl.a. blandt personer med et lavere uddannelsesniveau, psykiske problemer eller personer, der står uden for arbejdsmarkedet (7).

Økonomiske problematikker

Afslutningsvis så koster det også en del for samfundet. I Danmark er der 34.000 ekstra indlæggelser og 630 flere dødsfald om året grundet svær overvægt. Endvidere koster det 1,8 mia. kr. om året i ekstra behandling og pleje samt 10,4 mia. kr. om året i tabt produktion (7).

Disse tal kommer fra Danskernes sundhed – Den nationale sundhedsprofil 2021. Det er ikke en særlig pæne måde at tænke om mennesker på, men det er vigtigt at vide udgifterne til sundhed i Danmark, når der skal sættes penge af på finansloven.

Jeg vil mene, dette blot understreger pointen af, at vi som samfund skal tage ansvar for vores borgere og lave en lovgivning for reklamer og markedsføring af fødevarer og drikkevarer i det offentlige rum.

Ikke en komplet løsning for folkesundhed

Dette indlæg er selvfølgelig ikke svaret eller en komplet løsning for danskernes folkesundhed. Dette er blot en brik i det store kort, vi startede ud med. Det er vigtigt, vi fortsat investerer i sundheden og gør brug af kvalificeret personale, der forstår kompleksisterne i ernæring og sundhed på tværs af befolkningsgrupper, samt har de rette pædagogiske kompetencer.

Jeg vil rigtig gerne høre fra dig og dine tanker om dette. Så kom endelig over på TikTok eller Instagram og kommenter.

Referencer

  1. https://assets.publishing.service.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/295153/07-1177-obesity-system-atlas.pdf
  2. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1446
  3. https://alkohologsamfund.dk/viden-om-alkohol/danmark-forstaar-at-markedsfoere-alkohol
  4. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/586
  5. Changes in household food and drink purchases following restrictions on the advertisement of high fat, salt, and sugar products across the Transport for London network: A controlled interrupted time series analysis
  6. A scoping review of outdoor food marketing: exposure, power and impacts on eating behaviour and health
  7. Danskernes sundhed den nationale sundhedsprofil 2021