Når det bliver efterår, er det altid tid til suppe. Jeg er vild med hokkaidosuppe, da den er nem, fyldig og smagefuld. Derudover er der hele efteråret hokkaidoer i sæson, det er derfor den perfekte ingrediens til efterårsretter. Denne version er vegansk.

Server med protein til

Jeg har en opskrift på ristede kikærter og græskarkerner, der smager rigtig godt ovenpå. De bidrager med protein, struktur og knas til retten, så det anbefaler jeg helt sikkert at lave til. Denne ret går som de fleste andre retter her på bloggen efter de officielle kostråd. Der er en masse grøntsager, frø og bælgfrugter (1)

Plantebaseret hokkaidosuppe
Ca. 4 personer
Ingredienser

  • 1 løg
  • 1 chili
  • 5 fed hvidløg
  • 1 økologisk og/eller dansk hokkaidogræskar
  • 2 gulerødder
  • 5 kartofler
  • 1,5 terning grønboullion
  • 1 dåse kokosmælk (jeg brugte light, men vælge den du bedst kan lidt)
  • 1 dl vand
  • 1 tsk ingefær
  • 1 tsk karry
  • Ca. 1 tsk salt 
  • Citronsaft
Fremgangsmåde

Hak løg, hvidløg og chili, svits dem let af i enten lidt olie eller vand i en stor gryde uden non-stick, jeg bruger som regel vand

Imens kan du ordne de andre grøntsager, skræl kartofler og gulerødder og hak dem

Har ud valgt et økologisk og/eller dansk hokkaidogræskar, kan du skære det i tern med skallen på. Evt. fjern nogle grimme pletter

Tilføj det hele til gryden sammen med vand, kokosmælk, krydderier, boullion og salt

Læg låg på og lade det simre i minimum 30 minutter. Rør evt. en gang i mellem i det

Blend det hele med en stavblender, smag til og tilføj evt. noget citronsaft for syre

Noter

Alle grøntsager kan hakkes grove, da det hele skal blendes til sidst.

Jeg vælger altid et dansk eller økologisk hokkaidogræskar, da det gør processen nemmere, og man får mere grøntsag. Man kan dog sagtens bruge et konventionelt og også bruge skrællen herpå. Jeg føler mig bare mere komfortable med at vide, det er enten økologisk eller dansk. De fleste danske ikke økologiske grøntsager har nemlig sjældnet rester af pesticider på sig.

Når suppen er sat over, er det passende at starte på tilbehøret med kikærter og græskarkerner, hvis det ønskes til.

Referencer

  1. https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad-godt-for-sundhed-og-klima/