Medierne har den seneste uge dækket historien om en ny behandling af type 2-diabetes i forbindelse med et studie fra Odense Universitetshospital. Her skrives der om, at man nu skal spise en masse fedt og kød, hvilket er modsat, hvad man har anbefalet hidtil. Er dette nu sandt? Hvad siger det nye studie fra Odense Universitetshospital egentlig? Hvad siger tidligere forskning på området?

Denne artikel er lang, så jeg har derfor valgt at lave en indholdsfortegnelse, så du kan springe rundt i emnerne.

  1. Hvad er type 2-diabetes?
  2. Begreber
  3. Studiet fra Odense Universitetshospital
  4. Hvad er LCHF?
  5. Resultater
  6. Tolkning af studiet
  7. Hvad er anbefalingerne i Danmark for type 2-diabetes?
  8. Hvad siger tidligere forskning på området?
  9. LCHF diæten vs. middelhavskost
  10. Er sukker farligt for leveren?
  11. Er LCHF diæten bedre for vægttab?
  12. Hvad med hjertesundhed?
  13. Opsummering
  14. Referencer

Hvad er type 2-diabetes (sukkersyge)?

Aller først ganske kort, hvad er type 2-diabetes? Type 2-diabetes også kendt under navnet sukkersyge er en sygdom, hvor der er forhøjet glukose (sukker) i blodet (1). Diabetes foreningen skynder at mindst 252.000 danskere har type 2-diabetes, og at der er yderligere 76.000, som endnu ikke er blevet diagnostiseret. Herudover skynder de, at ydeligere 360.000 danskere har forstadiet dertil (2).

Årsagen til type 2-diabetes formodes at skyldes flere ting herunder bl.a. overvægt samt en del gener, der er involveret i, at man kan udvikle det.

Når man har type 2-diabetes, har man det der hedder insulinresistens og insulinmangel. Vi bruger insulin til at få glukose ind i cellerne, så vi kan få energi. 

Sygdommen i sig selv er meget kompleks, og der er flere underliggende mekanismer, som er involveret, hvilket kan give forskellige udfald for mennesker. De organer sygdommen påvirker er skelettet, leveren, bugspytkirtlen, tarmen, nyrerne og centralnervesystemet. Herudover har personer med type 2-diabetes mere end en dobbelt så stor risiko for at dø af hjertekarsygdomme (1).

Til venstre ses en rask person. Her vil insulin sætte sig på en receptor ind til cellen, der åbner op for at glukose/sukker kan komme ind. Til højre ses en person med type 2-diabetes, hvor cellen enten ikke virker eller ikke er effektiv. Det betyder, der ikke kan åbnes på glukose ind i cellen. Der kommer derfor mere glukose i blodet.

Begreber du vil støde på i artiklen

  • HbA1c: Langtidsblodsukker 
  • Blodglukose/blodsukker: Sukker i blodet lige nu og her
  • Kolesterol, herunder LDL: Partikler i blodet, der består af fedt og protein. LDL er det “lede” kolesterol, jo højere det er jo højere risiko for hjertekarsygdomme
  • ApoB: Simple forklaring – ApoB står for apolipoprotein B. Der er en af disse partikler bundet til hvert af vores LDL, derfor er ApoB en direkte af, hvor mange LDL partikler vi har. European Atherosclerosis Society anbefaler en direkte måling af ApoB, når man skal vurdere risikoen for hjertekarsygdomme

Det nye studie fra Odense Universitetshospital (OUH)

I et nyt studie fra Odense Universitetshospital har man undersøgt effekten af LCHF diæten (se nedenstående beskrivelse) mod en HCLF diæt (high carb low fat) HbA1c. Herudover så man også på parameter såsom vægt, blodtryk, kolessteroltal, apoB og leverfedt. 

Hvad er en LCHF diæt

Low Carb High Fat (LCHF), Palæo, Keto og Atkins diæt. Alle disse er navne for stortset den samme diæt. Det er ikke tydeligt defineret nogen steder, hvordan denne diæt præcis skal sammensættes. Der er dog et gennemgående tema heri. Skær ned på kulhydrat, drop brød, pasta, ris, havregryn osv. samt frugt. Spis store mængder grøntsager, nødder, smør, æg, fløde og kød. I dette indlæg bruger jeg udelukkende betegnelsen LCHF.

Studiedesign 

Studiet havde 165 deltagere med type 2-diabetes. De blev randomiseret til en af de to grupper, hvor de skulle spise efter den tildelte diæt i 6 måneder (læs mere om studiedesign og forskning her). Deltagerne måtte spise ad libitum (uden restriktioner på kcal), men blev rådet til at spise deres daglige energibehov.

LCHF diæten havde en daglig energifordeling på:

  • 20E% kulhydrat
  • 50-60E% fedt
  • 25-30E% protein

HCLF diæten havde en daglig energifordeling på:

  • 50-60E% kulhydrat
  • 20-30E% fedt
  • 25-30E% protein 

Resultater

Efter 6 måneder havde deltagerne i begge grupper tabte sig, selvom dette ikke var hensigten. LCHF gruppen havde tabt sig mere. Derudover havde LCHF gruppen en større reduktion i HbA1c end HCLF gruppen. Endvidere havde deltagerne i begge grupper forbedret levertal. 

Ved 9 måneders tjek op efter interventionen var slut, havde ingen af gruppen lykkedes med at vedligeholde deres resultatet fra studiet.

Alvorlige bivirkninger

Der var nogle problematikker i studiet med LCHF gruppen, der ikke bliver nævnt i medierne. LDL (det lede kolesterol) steg signifikant i denne gruppe. Herudover steg ApoB også, hvilket ikke er hensigtsmæssigt i forhold til risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme.

Herudover udviklet en deltager i denne gruppe alvorlig hypertriglyceridæmi (øget indhold af fedt i blodet), hvilket giver øget risiko for blodpropper i hjertet og akut pancreatitis, personen måtte stoppe interventionen og behandles medicinsk for det. Endvidere havde flere deltagere bivirkninger såsom forstoppelse, diarre, kvalme, hovedpine, svimmelhed og træthed.

Tolkning af studiet

Studiets resultater afspejler formentlig det vægttab deltagerne har haft og ikke diæten (mere om dette længere ned). LCHF gruppen tabte sig mere og havde også en større reduktion i HbA1c. Dette kommer ikke uden konsekvenser som nævnt under alvorlige bivirkning. Ernæringsbehandlingen af en sygdom skal ikke lede til andre sygdomme og bestemt heller ikke give bivirkninger i dagligdagen.

Endvidere kunne studiet ikke bevise, at deres intervention i form af LCHF diæten var holdbar, hvilket vi kunne se illustreret efter 9 måneder. 

Forskningerne bag studiet mener dog, at de har fundet frem til noget, der burde ændre vores anbefalinger.

Lad os derfor nu tage et kig på, hvad anbefalingerne i Danmark egentlig er, samt hvad tidligere forskning på området fortæller os. 

Hvad er anbefalingerne i Danmark for personer med type 2-diabetes?

Det faglige selskab for kliniske diætister udkom i 2021 med en rammeplan for behandling af type 2-diabetes, hvor forskellige diæter og diætprincipper blev gennemgået med udgangspunkt i videnskaben.

Her anbefales det, at man følger næringsstofsammensætningen for normalkost til voksne. Det vil sige de officielle kostråd. Herunder er fokuspunkterne at prioritere fødevarer med højt indhold af kostfibre, reducere indtaget af tilsat sukker, vælge de umættede fedtsyrer samt vælge ikke-forarbejdede fødevarer. 

Det vurderes også i rammeplanen at omkring 80 % af personer med type 2-diabetes er overvægtige, her anbefales det at man ser på energiindtaget, da man i studier har bevist at et vægttab 5-15% inden for 1 år forbedre insulinfølsomhed, blodsukker, HbA1c, blodtrykket og kolesterol. Dette skal gøres i samarbejde med en klinisk diætist og med udgangspunkt i den enkeltes hverdag og liv. Der skal være en motivation og overskud tilstede for, at dette kan lade sig gøre (3).

Hvad siger tidligere forskning på området?  

I 2017 udgav en række danske forskere et systematisk review, hvor de gennemgik en række studier, der undersøgte LCHF diætens effekt på type 2-diabetes. De fandt frem til at denne diæt gav en større reduktion i HbA1c og blodsukkeret end andre diæter, men dette var kun midlertidig over 6-12 måneder, herefter udlignede denne diæt sig med andre, og der var ingen forskel mellem høj og lav kulhydrats diæter (4). 

Dette resultat blev bekræftet igen i en meta-analyse fra 2020. LCHF diæten fører kun til kortvarige forbedringer, og fungerer altså ikke langsigtet. Derudover er det ukendt, hvilken en effekt denne diæt har på nyrerne, der som tidligere beskrevet er særligt udsatte, når man har diabetes (5).

LCHF diæt vs. middelhavskosten

Et andet spændende studie fra 2022 undersøgte LCHF diæten versus en middelhavskost, hvilket minder ekstremt meget om vores officielle kostråd. Uanset hvilken af de to diæter deltagerne skulle spise efter, var der fokus på at minimere tilsat sukker og hvedemel, pasta osv. 

Dem der fulgte LCHF måtte maks få 20-50 gram kulhydrater daligt. Derudover var der fokus på protein (fra kød og ost) samt fedt, herunder primært umættet fedt, men de skulle undgå bælgfrugter, fuldkorn og frugt. 

Hvor imod middelhavskosten var primært plantebaseret med olivenolie, fuldkorn, frugt og bælgfrugter samt fisk som primære proteinkilde.

Resultatet i studiet var at personerne på begge diæter tabte sig. Der var ingen statistisk forskel på de to diæter. Kropsvægten, HbA1c, og triglyceriderne faldt, men for dem der var på LCHF diæten, så man en statiske signifikant stigning i LDL (præcis som i det danske studie).

Man lavede i studiet en analyse, der viste, at faldet i HbA1c skyldtes vægttabet og ikke hvilken diæt, deltagerne var på. Dette understreger de danske anbefalinger om, at vægttab er en af de vigtigste parameter i behandlingen (6).

Vægttab som primære årsag til forbedringer

Det er vigtigt at overveje, hvorvidt den kortvarige effekt af LCHF diæten er det værd, når man øger risikoen for hjertekarsygdomme. Særligt når diæten ikke har vist sig at være mere effektiv end vores traditionelle interventioner. På en LCHF diæt ses der nemlig ofte en stigning i LDL. Det så de også i det nye studie fra OUH herudover andre bivirkninger bl.a. en deltager, der måtte tages ud af studiet for alvorlig hypertriglyceridæmi. Vi ved fra tidligere, at en forbedring af HbA1c, blodtryk og blodglukose skyldes vægttab, som sagtens kan lade sig gøre på andre måder.

Hvad med leveren? Er sukker farligt for leveren?

Vi har i mange år vidst at et højt indtag af tilsat sukker, kan føre til ekstra kalorier i diæten og dermed vægtstigning. Når dette sker, ved vi at sukker kan være problematisk, i form af at udvikle det der hedder fedtlever, som er en leversygdom. Dette er et af argumenterne fra LCHF fortalerne, om at kulhydrater er farlige for os. 

Finske forskere påviste dog i 2018 i et studie (7), at mættet fedt er farligere for leveren end tilsat sukker. De gav en række forsøgspersoner flere kalorier dagligt end de havde behov for, hvilket vi ved kan føre til fedtlever. Her fik de enten kalorier fra tilsat sukker eller mættet fedt. Dem der fik kalorier fra mættet fedt øgede deres fedt i leveren med 55%, hvorimod dem der fik fra tilsat sukker, der kun øgede deres fedt i leveren med 33%.

Er LCHF diæten bedre til vægttab?

I et studie fra 2021 ville man teste effekten af en plantebaseret diæt vs. en animalsk LCHF diæt, hvor deltagerne måtte spise ad libitum (så altså uden kalorierestriktioner) præcis som i OUH studiet. 

Dem der spiste efter LCHF diæten fik 75% af deres daglige energi fra fedt, 14% fra protein og 10 % fra kulhydrater.

Dem der spiste en plantebaseret kost fik 10% af deres daglige energi fra fedt, 14% fra protein og 75% fra kulhydrater.

Man undersøgte så energiindtaget, den subjektive følelse af mæthed og appetit samt vægtudvikling.

Resultatet var at begge diæter førte til en energireduktion og dermed et vægttab. Der var ingen statistisk forskel på vægttabet i de to grupper. Der var heller ingen forskel på deltagernes subjektive holdning til mæthed, tilfredsstillelse eller sult (8).

Det studie viser altså at mennesker sagtens kan tabe sig og føle sig mætte på vidt forskellige diæter.

Hvad med hjertesundheden?

Vi ved, at personer med type 2-diabetes har mere end dobbelt så stor risiko for at dø af hjertekarsygdomme. I flere af de ovenstående studier har man set en stigning i LDL, når forsøgspersonerne har spist efter en LCHF diæt.

I et spændende studie (2018) fra Norge undersøgte man effekten af en diæt, der var lav på kulhydrat og høj på fedt i forhold til LDL. Her var deltagerne sunde voksne mennesker med normal BMI og normal blodtryk, blodglukose og kolesterol niveauer. De skulle spise en ad libitum diæt med fokus på kød, fisk, æg og vegetabilske olier. De indtog en diæt med 25% energi fra protein, 70% fra fedt og 3% kulhydrat. En sand LCHF diæt. 

Studiet stod kun på i 3 uger, men man så en gennemsnitlig stigning i LDL på 44 % hos forsøgspersonerne, endvidere en stigning i ApoB. Herudover så man nogle uforklarlige ændringer i nogle receptorer og gener (9).

På bare 3 uger i helt almindelige sunde voksne, så man markante forandringer. Disse peger mod en fremtid med hjertekarsygdomme.

Opsummering

Det tyder ikke på at en LCHF diæt er overlegn over alle andre diæter til behandling af type 2-diabetes eller i andre sammenhænge. Heller ikke med det nye studie fra OUH demostrerede LCHF diæten som værende attraktiv, når man tager de alvorlige bivirkninger i betragtning, vægttabet og den manglende holdbarhed af resultaterne.

LCHF diæten har måske nogle fordele de første 6 måneder, hvor man ser en effekt, men den er ikke langtidsholdbar. Derudover kommer LCHF diæten med nogle risici i forhold til udviklingen af hjertekarsygdomme, fedtlever og endnu ukendt risiko for nyresygdomme. 

Det vigtigste i behandlingen er derfor fortsat at sørge for en diæt med fokus på fuldkorn (læs mere om fuldkorn), frugt, grønt, umættet fedt (lær mere her), bælgfrugter og fisk. 

Global Burden of Disease anslår endvidere, at vi ser en tidlig dødelighed på grund af netop mangel på disse fødevarer i kosten (se nedenstående billede).

Billede fra Global Burden of Disease, der viser for tidlig død på grund af bl.a. for lavt indtag af fuldkorn. Man kan endvidere se disse skyldes især hjertekarsygdomme og type 2-diabetes

At finde en kost man kan leve efter på den lange bane, hvor man trives, kan deltage i sociale arrangementer uden særlige hensyn, en kost der ikke gør livet besværligt for en, er fortsat det vigtigste i behandlingen af type 2-diabetes.

Disclaimer

I denne artikel har jeg ikke berørt fysisk aktivtet, hvilket er en vigtig del af behandlingen af type 2-diabetes og en livsstilændringen. Det skal selvfølgelig ikke glemmes eller undervurderes.

Referencer

  1. Sygdomslære for ikke-klinikere
  2. https://diabetes.dk/forskning/viden-om-diabetes/diabetes-i-danmark
  3. Rammeplan for ernærings- og diætbehandling af voksne med type 2-diabetes 2021
  4. Snorgaard O, Poulsen GM, Andersen HK, Astrup A. Systematic review and meta-analysis of dietary carbohydrate restriction in patients with type 2 diabetes. BMJ Open Diabetes Res Care. 2017
  5. Lowcarbohydrate diets and type 2 diabetes treatment: a meta-analysis of randomized controlled trials. Acta Diabetol. 2020
  6. Effect of a ketogenic diet versus Mediterranean diet on glycated hemoglobin in individuals with prediabetes and type 2 diabetes mellitus: The interventional Keto-Med randomized crossover trial 2022
  7. Saturated Fat Is More Metabolically Harmful for the Human Liver Than Unsaturated Fat or Simple Sugars
  8. Effect of a plant-based, low-fat diet versus an animalbased, ketogenic diet on ad libitum energy intake
  9. Effect of low carbohydrate high fat diet on LDL cholesterol and gene expression in normal-weight, young adults: A randomized controlled study