Jordskokkesuppe

Denne jordskokkesuppe er nem at lave, smagfuld og vegansk. Den gøres mættede ved at tilføje nogle kikærter og græskarkerner ovenpå. Dette bidrager også med næring til suppen.

Næring

Jordskokker er bl.a. høje på kalium, calcium og folat (1). De hører under gruppen rodfrugter og tæller med i det daglige indtag af frugt og grønt (2). Rodfrugter er det vi kalder grove grøntsager, da de er høje på kostfibre. Dette er at foretrække over andre grøntsager.

Kokosmælk

I opskiften bruges der light kokosmælk. Du kan selv bestemme om, du foretrækker light eller almindelig kokosmælk. Jeg vælger ofte light, da dette er mere kalorielet. Det er dog en præference både i forhold til mængden af kalorier og smag, man ønsker i sin ret. Begge dele kan fungere lige godt.

Hvis du vælger at fordoble opskriften, ville jeg dog vælge en almindelig kokosmælk og i stedet bruge ekstra vand. Dette er en god måde at spare penge på i retten, da light kokosmælk som regel er fortyndet med vand.

Jordskokkesuppe – Vegansk
Ca. 2-4 personer
Ingredienser

  • 500 gram kartofler
  • 300 gram jordskokker
  • 1 stort løg
  • 4 fed hvidløg
  • En halv grøntsagsbouillon
  • 1 dåse light kokosmælk
  • Ca. 400 ml. vand
  • 1 tsk. timian
  • 0,5 tsk Salt
Fremgangsmåde

Skræl kartofler og jordskokker. Skær dem i små tern

Pil løg og hvidløg og skær i tern

Svits lød og hvidløg af i en gryde først evt. i olie eller lidt vand. Tilhøj herefter kartofler og jordskokker

Det er helt fint at alle grøntsagerne er skåret grove, da de skal blendes til sidst

Kom resten af ingredienserne i gryden og lad det koge ca. 30 min

Med en stavblender blendes det til en fin kosistens. Hvis du foretrækker lidt mere bid deri, kan du evt. lade lidt kartoffel eller jordskok forblive ublendet

Smag suppen til. Mængden af grøntsagsbouillon kan variere efter smag og behag

Note

Servere gerne med ristede kikærter og græskarkerner på toppen. Dette giver sprødhed, mæthed og protein til retten. Find opskrift her.

Jordskokkesuppe

Referencer

  1. https://frida.fooddata.dk/food/950
  2. https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad/spis-flere-groentsager-og-frugter