Der er mange forskellige ernæringsrelateret titler på de sociale medier, internettet og i bøger. Ord som kostvejleder, klinisk kostvejleder, madterapeut, -coach (vanecoach, overspisningscoach mm.), klinisk diætist osv., men hvad er forskellen på alle disse? Hvordan sikre du dig, at du finder en kvalificeret behandler?

Hvad er en klinisk diætist?

Klinisk diætist eller forkortelsen diætist er en beskyttet titel. Det betyder, man kun må kalde sig dette, hvis man har en autorisation ved Styrelsen for Patientsikkerhed. Denne autorisation er svarende til den, som læger og sygeplejersker har.

Når man får sin autorisation, bliver der ført tilsyn med ens professionelle virke, hvilket betyder, at hvis man er til fare for patientsikkerheden, kan man miste sin autorisation. Der følger derfor en række krav med, når man er klinisk diætist, bl.a. journalføring, og at man arbejder evidensbaseret altså med udgangspunkt i videnskaben.

For at blive klinisk diætist skal man læse en professionsbachelor i ernæring og sundhed samt vælge at læse den toning, der hedder klinisk diætetik. Her er det et krav, at man har klinisk praktik på et hospital. Studiet tager 3,5 år, hvor man har en lang række fag. Nedenfor har jeg forsøgt at liste nogle af dem.

Tilskud og betalt behandling ved en diætist

Denne lange baggrund og titel betyder, at hvis man søger hjælp ved en klinisk diætist, kan man ofte få behandlingen dækket af sin sundhedsforsikring. Der er også altid tilskud ved Sygeforsikringen “danmark” til kliniske diætister. Dette gør, at man får en ekstremt kvalificeret individuel ernæringsvejledning. Det er ofte også den billigste vejledning på markedet, hvis man altså har en sundhedsforsikring, eller er medlem af Sygeforsikringen “danmark”. Her kan man få hjælp med vægttab, livsstilsændringer og diverse sygdomme.

Den nyeste viden og kvalitet

Som klinisk diætist skal man sikre sig, at man holder sig opdateret på den nyeste ernæringsforskning og arbejder med kvalitetssikring. Dette gør vi bl.a. ved at være medlem af Fagligt selskab af Kliniske Diætister. Herudover har vi det, der hedder PEN, der er en evidensbaseret ernæringsdatabase på tværs af flere diætistforeninger i verden.

Vi sikrer herudover vores praksis ved at arbejde med udgangspunkt i det der hedder NCP. Det står for Nutrition Care Process. Det er en videnskabelig tilgang til ernæring som mange diætister i verden arbejder efter. Her sikre man sig, at man kommer omkring hele borgeren eller patientens liv med hensyn til udredning, diagnosticering, intervention samt monitorering og evaluering.

Andre linjer for ernæring og sundhed

Når man læser ernæring og sundhed, kan man også vælge andre retninger. Disse har haft forskellige navne igennem tiden. Her vil man også kunne møde en lang række kvalificerede ernæringsfaglige personer, der har haft nogle af de samme fag. De har haft mere undervisning i bl.a. sportsernæring samt motion og bevægelse, hvilket gør at de er mere kvalificeret til at vejlede i dét end en klinisk diætist.

Kostvejleder og coaches

Hvad så med de andre titler, jeg nævnte i starten? Kostvejleder, klinisk kostvejleder og coaches (vanecoach, overspisningscoach mm.) er ikke ernæringsprofessionelle. De er ikke anerkendte eller officielle titler i Danmark. Hvem som helst kan udbyde private kurser til kostvejleder og coaches uden selv at have en relevant baggrund. Der stilles ikke krav til indholdet på kursuserne eller kvaliteten. Det betyder, at der kan blive undervist i ikke evidensbaseret praksis. Man vil igennem disse kortere kurser, der kan svinge på mellem 1-2 uger sammenlagt med en pris på 8.000-16.000 kr. ikke kunne lære det samme som, man lærer på en anerkendt SU-uddannelse i Danmark.

Det samme gælder for coaches. Der findes ikke en officiel coaching uddannelse i Danmark, man kan derfor ikke vide sig sikre på kvaliteten af coaches. Denne manglende regulering på markedet kan i værste tilfælde være til skade for borgerne.

Sidst men ikke mindst er man ikke kvalificeret til at vejlede i ernæring, fordi man er uddannet læge, sygeplejerske eller fysioterapeut, her får man minimal ernæringsundervisning.

Sæt krav til din behandler

Det er ekstremt vigtigt, at man sætter krav til sin behandler, når man skal finde en til at hjælpe sig med at lave livsstilsændringer. På samme måde som man sætter krav til sin læge, sygeplejerske og psykolog.

Kig efter at din behandler som minimum har en professionsbachelor i ernæring og sundhed, hvis de skal vejlede dig i livsstilsændringer og ernæring. Da dette er den eneste uddannelse i Danmark, der samler det naturvidenskabelige grundlag for kroppen og ernæring med forståelsen for mennesket gennem den pædagogiske og psykologiske tilgang.

Klinisk diætister skal kende deres begrænsninger

Det er vigtigt at understrege, at man som klinisk diætist eller professionsbachelor i ernæring og sundhed også skal kende sine faggrænser.

Det er vigtigt at anerkende, at man som en enkelt person ikke kan løse alle de problemer, som en patient/klient/borger har. Det kunne eksempelvis være spørgsmål om medicin, hvor man på trods af fag som farmakologi, ikke har de samme kvalifikationer som en sygeplejerske eller læge.

Generelle sygdomsspørgsmål er ens egen læge altid mest kvalificeret til at svare på og udrede for.

Man kan som diætist ikke varetage behandling af personer med spiseforstyrrelser alene. Det er vigtigt at inddrage en psykolog, der ved mere om menneskers psyke, og hvordan behandling skal foregå.

Tjek din behandler

Sæt krav til dine behandlere uanset om de er læger, sygeplejersker, diætister, fysioterapeuter, psykologer, tandlæger eller noget helt andet. Tjek, at de har den relevante baggrund, og at de kender deres faggrænser.