Jeg nævner flere gange på bloggen, at jeg arbejder evidensbaseret. Dette ord hører man oftere og oftere i den offentlige debat især efter corona. Der er også begyndt at komme udsagn som “do your own research”, men hvad betyder alt dette reelt?

Hvad er evidensbaseret?

Meget kort kan man sige, at evidens betyder bevis. Det vil sige, der skal være bevis for noget, før man kan anbefale det. Når man arbejder evidensbaseret, arbejder man med udgangspunkt i den anerkendte videnskab og videnskabelige metode. Dette er dog nemmere sagt end gjort.

“Evidens” er et aktuelt nøgleord, når det drejer sig om udviklingen i sundhedsvidenskaberne og om udviklingen af praksis i forebyggelse og behandlingen.

Citat fra Epidemiologi og statistik af Svend Juul, Bodil Hammer Bech, Christina C. Dahm og Dorte Rytter side 9

Det er vigtigt at understrege, evidens i lige så høj grad handler om at kunne skelne i forskningsresultater, da forskning skal kunne anvendes i praksis og ikke gøre skade.¹

For at finde ud af, hvad der er evidens, arbejder man med epidemiologi og statistik. Epidemiologi kommer fra græsk epi (hos), demos (folk) og logos (lære), så læren om det, der er hos folket.²

I epidemiologien undersøger man helbred, sygdomme, ernæring, infektioner osv. ved folket. Inden for ernæring undersøger man f.eks. om mættet fedt øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme (det gør det), eller om kostfibre har en indvirkning på fordøjelsen (det har de).

Evidenshierarkiet

Der findes forskellige videnskabelige metoder til at undersøge disse ting. Her har man det der hedder evidenshierarkiet. Du kan læse mere om det vurderingen af evidens her.

Det er vigtigt, man her forstår de forskellige studiedesigns og metoder, så man kan forstå fordele og ulemper ved de forskellige. Især inden for ernæring kan det være svært at lave forskning. Her er man udfordret af en lang række ting.

Lang række overvejelser og problematikker med ernæringsforskning

1. Eksponering over tid

Eksponeringen af en fødevare såsom mættet fedt er ikke farligt at spise lige nu og her, men det er f.eks. over 30 år med et højt indtag, at man pludselig vil se hjerte-kar-sygdomme hos mennesker. Dette sætter høje krav til ens undersøgelsesmetoder.

2. Man kan ikke skjule for folk, hvad de spiser

I medicin vil man ofte gør brug af lodtrækningsforsøg. Her har man en interventionsgruppe og en kontrolgruppe. Interventionen får noget medicin og kontrolgruppen får placebo (altså ikke medicinen). Ingen af grupperne ved, hvad de får. Herefter kan man se om medicinen har haft en virkning. Da ernæring omhandler mad, er det meget svært at administrere denne form for forskning, da vi som mennesker spiser meget forskelligt i løbet af dagen. Man kan heller ikke skjule for folk, hvad de skal spise eller ikke spise i løbet af dagen.

3. Mennesker er ikke dyr

Vi laver en gang imellem forskning på dyr også i forhold til næringsstoffer. Mange har måske set overskrifter omkring sukkers påvirkning af hjerner. Disse er ofte lavet på rotter. Problemet med denne form for forskning er, at vi mennesker ikke er rotter. Derfor kan resultatet ikke overføres direkte til os mennesker. Ideen er at man efterfølgende vil lave lignende undersøgelser på mennesker.

4. Vægttab eller diæt?

I mange studier ser man undervejs et vægttab. Et eksempel kunne være, at man i et studie vil undersøge en diæt meget lav på fedt, og om denne ville være gavnlig for hjertet. I studiet finder man ud af, at flere af deltagerne har fået flottere blodprøver efter de har været på denne diæt, man argumenter derfor for, at vi skal skære fedt ud af vores kost. Dette er dog ikke nødvendigvis den rigtige konklusion at drage. Man ser også at mange af deltagerne har tabt sig en del undervejs i studiet. Vi ved at vægttab ofte forbedre vores blodprøver, og derfor kan resultaterne bare afspejle vægttabet og ikke den afprøvede diæt.

5. Det samlede indtag

Fødevarer og den samlede kost vi indtager i løbet af dagen, vil også påvirke resultaterne. Om vi spiser store eller små mængder kød, grøntsager eller fuldkorn, vil have indflydelse på det endelige resultat.

6. Ikke klinisk relevante resultater

Nogle gange ser vi resultater, der ikke er relevante. Som jeg skrev i starten, handler det i lige så høj grad om at kunne skelne i forskningsresultater. F.eks. kan et studie vise, at hvis man spiser stærkt mad, forøger man forbrændingen. Dette er måske sandt, men det viser sig at være med 2 kcal om dagen. Dette er ikke et relevant resultat. Det gør ingen forskel i folks daglige liv, og er måske bare til skade, hvis de ikke kan tåle eller lide stærkt mad.

Derfor mistolker flere på internettet ernæring

Alle ovenstående punkter betyder, at man ikke kan tage enkelte studier og konkludere en generel sandhed. Man kan heller ikke sige, at bestemte studier i evidenshierarkiet nødvendigvis er bedre end andre inden for ernæringsforskning. Her er man nødt til at kombinere en lang række studier og forskellige studieformer for at kunne sige noget.

Ovenstående problematikker ses ofte, når ikke ernæringsprofesionelle formidler ernæring på internettet. Det sker både for selvudlærte kosteksperter, sygeplejersker og læger.

Ernæringsvidenskaben er anderledes end den medicinske. Derfor ser vi også alle disse personer sige, at der er evidens for diverse kurer såsom keto, palæo, LCHF, HCLF osv. Endvidere ser man personer, der påstår forskellige former for tilskud eller store doser af bestemte fødevarer, er nødvendige såsom gurkemejer, chili, hvidløg og andre “superfoods”, selvom dette ikke er sandt.

Det kræver derfor en dyb viden om ernæring for at kunne forstå alle disse nuancer. Selv om jeg har læst epidemiologi og statistik, betyder det ikke, at jeg kan tyde forskningsresultater for medicin på samme måde som en læge. En læge har en helt anden baggrund og kendskab til medicin og kroppen. På samme måde har en klinisk diætist eller professionsbachelor i ernæring og sundhed en anden baggrund for at forstå ernæringsforskning end en læge.

Vores anbefalinger i Danmark er baseret på et stort faglig grundlag

Vores ernæringsanbefalinger i Danmark er udarbejdet af dygtige forsker på Danmarks Tekniske Universitet. Disse er ikke købt og betalt af hverken politikere eller fødevareindustrien, de arbejder uafhængigt af den politiske dagsorden. Deres faglige anbefalinger bruger Fødevarestyrelsen og sundhedsstyrelsen, når de kommer med anbefalinger til befolkningen.

Vi har derudover et stort nordisk samarbejde med ekstremt dygtige ernæringsfaglige personer i Danmark, Norge, Sverige, Island og Finland med observatører fra andre lande, hvor der udarbejdes nordiske anbefalinger i Nordic Nutrition Recommendations (NNR). NNR revideres ca. hvert 10 år, hvilket er passende i forhold til evt. ændringer i den samlede evidens. Der kom en ny i sommeren 2023. NNR bruges også når Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen udvikler ernæringsanbefalinger.

Herudover ser vi i Danmark også på andre store arbejdsgrupper. I de officielle kostråd har man også brugt arbejdet fra EAT Lancet rapporten, der er udarbejdet af 37 af verdens førende forskere i fødevarer, sundhed og klima.

Læs forskernes arbejde gratis

Det vil sige, at vores anbefalinger er baseret på arbejde af nogle af de dygtigste mennesker i norden (og verden), dette arbejde skal ikke underkendes af folk, der selv mener at have fundet sandheden. Hele arbejdet bag NNR ligger offentligt tilgængeligt her, så alle kan følge med. Alle kan læse kapitaler undervejs, mens de revideres og komme med eventuelle indvendinger. Det er derfor en meget demokratisk proces.

Alt baggrundsmateriale ligger tilgængeligt gratis online. Vil man læse mere fra Danmarks Tekniske Universitet, kan deres publikation læses her. Vil man læse Nordic Nutrition Recommendations 2012 eller 2023, kan bøgerne læses og gemmes som PDF her NNR 2012 og PDF her NNR 2023