logo

Forstå forskellen på fedtsyrer – Hvorfor skal du vælge umættet fedt og begrænse mættet fedt?

Tanja Mortensen / 7. dec. 2022 / Ernæring

I denne artikel vil jeg forsøge at give en større forståelse for de forskellige fedtsyrer, hvilken funktion de har i kroppen, hvilke du skal vælge og fravælge samt hvorfor.

Fedtsyrer - mættet og umættet fedt

I de officielle kostråd står der, at vi skal vælge planteolier. Fødevarestyrelsen skriver sådan:

“Planteolier, fx raps- og olivenolie, er gode kilder til fedtstof, når du vil spise sundt og klimavenligt. Når du vælger planteolier i stedet for hårde fedtstoffer, fx smør og kokosolie, er det godt for din sundhed, da du mindsker risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Du får desuden flere af de fedtstoffer, som din krop har brug for.”

Fødevarestyrelsen

Dette fortæller dig dog ikke meget om de forskellige fedtsyrer, forskellen og funktionen af dem.

Der findes forskellige fedtsyrer, men helt overordnet set har vi transfedt, mættet fedt, monoumættet fedt og polyumættet fedt. Disse kan yderligere inddeles afhængig af deres kemiske struktur, men dette er ikke så vigtigt i hverdagen, og jeg vil heller ikke komme ind på det her.

Hvad er fedts funktion i kroppen?

Fedt giver kroppen energi og nogle fedtsyrer er essentielle for, at kroppen kan optage de fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K-vitamin). Fedt indgår også i vores cellers membraner. Fedt en kilde til omega-3 og omega-6, der betegnes som essentielle fedtsyrer, da kroppen ikke selv kan danne det. Disse bidrager med en lang række funktioner i kroppen.1 Læs mere om omega-3 og omega-6 samt EPA og DHA her.

Lidt kemisk om fedt

Den kemiske struktur på fedt har betydning for, hvordan det opfører sig. Typisk er fedt, vi får fra kosten 16-18 carbon atomer, der findes dog undtagelser. F.eks. kommer kokosolie med mindre, derfor bliver det optaget på en anden måde i kroppen. Dette kan være årsag til at kokosolie, har været forbundet med helse og sundhed. Dette er dog ikke sandt, men det vender jeg tilbage til.

Måden hvorpå disse carbon atomer er sat sammen, fortæller os om det er mættet eller umættet fedt. Når der ikke er nogen dobbeltbindinger, så er det mættet fedt, hvorimod det monoumættet fedt har en dobbelt binding og det polyumættet fedt har 2-6 dobbeltbindinger.2

Illustrationer af mættet og umættet fedts kemiske struktur

Illustrationer af mættet og umættet fedts kemiske struktur. Illustrationerne er taget fra bogen Biokemi af Michael Kristensen & Jane Binau Mønster

Grundet denne kemiske struktur vil de forskellige fedtsyrer kunne lægge sig forskelligt sammen. Mættet fedt uden dobbeltbinding og dermed uden et “knæk”, kan lægger sig tæt. Dette gør at mættet fedt er hårdt både ved stuetemperatur og i køleskabet. Hvorimod de knækkede bindinger på umættet fedt vil lægge sig anderledes, og dette gør dem flydende ved stuetemperatur og i køleskabet.

Dette er en god tommelfingerregel til at finde ud af, hvad der er mættet og umættet fedt.

Kort om transfedt

Transfedt kan blive dannet igennem kemiske processer i fødevareindustrien, men kan også findes i noget kød. Vi har en stram lovgivning på transfedt i Europa3, da dette er forbundet med øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, pludselig død og inflammation i kroppen.4

Hvorfor skal man vælge umættet fedt?

Som vi læste tidligere, anbefaler Fødevarestyrelsen, at vi vælger umættet fedt fremfor mættet fedt. Denne anbefaling skyldes, at som tidligere beskrevet er omega-3 og omega-6 essentielle for kroppen og disse kommer fra umættet fedt. Man har set en beskyttende effekt af hjertet, sænkning af blodtrykket og forebyggelse af udvikling af type 2-diabetes ved indtag af umættet fedt.

Hvor findes umættet fedt?

Umættet fedt kommer primært fra planteriget såsom nødder, frø, planteolier (undtaget kokosolie) og avocado. Det findes også i fisk især fede fisk såsom makrel, sild og laks. Dette er årsagen til, at vi har en anbefaling om at spise 350 fisk ugentlig.

Hvorfor man skal skære ned på det mættet fedt

Et højt indtag af mættet fedt er forbundet med øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, visse former for kræft, overvægt og gallesten. Når man har et højt indtag af mættet fedt, kan der ses en stigning i LDL-kolesterolet. LDL-kolesterol er det “lede” kolesterol. Det vi ikke skal have for meget af, da dette kan føre til forkalkning af blodårerne. Det så man især op igennem 1960’erne og 1970’erne i de nordiske lande, før man fik anbefalinger på området.5

Hvor findes det mættet fedt?

Det mættet fedt kommer primært fra de animalske fødevarer såsom kød, smør og fløde. Det kan også findes i fast margarine, vegansk smør og kokosolie. Læs mere om kokosolie her.

Efter at have lært lidt om den kemiske struktur af fedtsyrer, og hvordan disse opfører sig, vil du kunne lægge mærke til, at kokosolie er fast ved både stuetemperatur og i køleskabet. Dette skyldes det høje indhold af mættet fedt, derfor skal kokosolie begrænses.

Eksempler på varer med fedt: en mayonnaise, flydende smør, sesamolie og smørbar

Praktiske råd
  • Brug planteolier eller flydende margarine til stegning. I Danmark anbefaler vi primært olivenolie og rapsolie. Rapsolie er lokalt, billigt, smagsneutralt, har et godt næringsindhold og er rimelig varmestabil.

  • Spis frø og nødder dagligt ca. 30 gram.

  • Skær ned på smørret og brug i stedet mayonnaise, da dette er lavet på planteolier. Mayonnaise har et dårligt ry, men det er helt fint næringsmæssigt.

  • Brug pesto og hummus som smørelse.

  • Spis fisk ugentlig, hvis du spiser vegansk eller vegetarisk så læs mere om plantebaseret omega-3 her.

  • Køb kød eller plantefars med maks. 10% fedt. Kig efter nøglehulsmærket.

  • Køb maks. 30+ ost og kig også her efter nøglehulsmærket.


  1. Nordic Nutrition Recommendations 2012 s. 217 ↩︎

  2. Nordic Nutrition Recommendations 2012 s. 219 ↩︎

  3. https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/kemi-i-maden/uoensket-kemi-i-mad/transfedt ↩︎

  4. Nordic Nutrition Recommendations 2012 s. 221 ↩︎

  5. Nordic Nutrition Recommendations 2012 s. 226 ↩︎

Andre indlæg