Medierne har den seneste uge dækket historien om en ny behandling af type 2-diabetes i forbindelse med et studie fra Odense Universitetshospital. Her skrives der om, at man nu skal spise en masse fedt og kød, hvilket er modsat, hvad man har anbefalet hidtil. Er dette nu sandt? Hvad siger det nye studie fra Odense Universitetshospital egentlig? Hvad siger tidligere forskning på området?

Denne artikel er lang, så jeg har derfor valgt at lave en indholdsfortegnelse, så du kan springe rundt i emnerne.

Hvad er type 2-diabetes (sukkersyge)?

Type 2-diabetes også kendt under navnet sukkersyge er en sygdom, hvor der er forhøjet glukose (sukker) i blodet.¹ Diabetesforeningen skynder at mindst 252.000 danskere har type 2-diabetes, og at der er yderligere 76.000, som endnu ikke er blevet diagnosticeret. De skynder at yderligere 360.000 danskere har forstadiet dertil.²

Årsagen til type 2-diabetes formodes at skyldes flere ting bl.a. overvægt samt en del gener, der er involveret i, at man kan udvikle det.

Når man har type 2-diabetes, har man det, der hedder insulinresistens og insulinmangel. Vi bruger insulin til at få glukose ind i cellerne, så vi kan få energi.

Sygdommen i sig selv er meget kompleks, og der er flere underliggende mekanismer, som er involveret, hvilket kan give forskellige konsekvenser for mennesker. De organer sygdommen påvirker er skelettet, leveren, bugspytkirtlen, tarmen, nyrerne og centralnervesystemet. Personer med type 2-diabetes har mere end dobbelt så stor risiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme.¹

Det nye studie fra Odense Universitetshospital (OUH)

I et nyt studie fra Odense Universitetshospital har man undersøgt effekten af LCHF-diæten mod en HCLF-diæt (high carb low fat) på HbA1c. Man så også på parameter såsom vægt, blodtryk, kolesteroltal, ApoB og leverfedt.

Hvad er en LCHF-diæt

Low Carb High Fat (LCHF), Palæo, Keto og Atkins diæt. Alle disse er navne for stort set den samme diæt. Det er ikke tydeligt defineret nogen steder, hvordan denne diæt præcis skal sammensættes. Der er dog et gennemgående tema heri. Skær ned på kulhydrat, drop brød, pasta, ris, havregryn samt frugt. Spis store mængder grøntsager, nødder, smør, æg, fløde og kød. I dette indlæg bruger jeg udelukkende betegnelsen LCHF.

Studiedesign

Studiet havde 165 deltagere med type 2-diabetes. De blev randomiseret til en af to grupper, hvor de skulle spise efter en tildelte diæt i 6 måneder, læs mere om studiedesign og forskning her. Deltagerne måtte spise ad libitum (uden restriktioner på kcal), men blev rådet til at spise deres daglige energibehov.

LCHF-diæten havde en daglig energifordeling på:

• 20 % fra kulhydrat

• 50-60 % fra fedt

• 25-30 % fra protein

HCLF-diæten havde en daglig energifordeling på:

• 50-60 % fra kulhydrat

• 20-30 % fra fedt

• 25-30 % fra protein

Resultater

Efter 6 måneder havde deltagerne i begge grupper tabte sig, selvom dette ikke var hensigten. LCHF-gruppen havde tabt sig mere. LCHF-gruppen havde en større reduktion i HbA1c end HCLF-gruppen. Deltagerne i begge grupper havde forbedret levertal.

Ved 9 måneders tjek op efter interventionen var slut, havde ingen af gruppen lykkedes med at vedligeholde deres resultatet fra studiet.

Alvorlige bivirkninger ved LCHF-gruppen

Der var nogle problematikker i studiet med LCHF-gruppen, der ikke bliver nævnt i medierne. LDL (det lede kolesterol) steg signifikant i denne gruppe. Ligeledes steg ApoB også, hvilket ikke er hensigtsmæssigt i forhold til risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme.

En deltager udviklet alvorlig hypertriglyceridæmi (øget indhold af fedt i blodet), hvilket giver øget risiko for blodpropper i hjertet og akut pancreatitis, personen måtte stoppe interventionen og behandles medicinsk for det.

Flere deltagere havde bivirkninger såsom forstoppelse, diarre, kvalme, hovedpine, svimmelhed og træthed.

Tolkning af studiet

Studiets resultater afspejler formentlig det vægttab, deltagerne har haft og ikke diæten (mere om dette længere ned). LCHF-gruppen tabte sig mere, og havde også en større reduktion i HbA1c. Dette kommer ikke uden konsekvenser som nævnt under alvorlige bivirkning. Ernæringsbehandlingen af en sygdom skal ikke lede til andre sygdomme og bestemt heller ikke give bivirkninger i dagligdagen.

Studiet kunne ikke bevise, at deres intervention i form af LCHF-diæten var holdbar, hvilket vi kunne se illustreret efter 9 måneder.

Forskerne bag studiet mener dog, at de har fundet frem til noget, der burde ændre vores anbefalinger.

Lad os derfor nu tage et kig på, hvad anbefalingerne i Danmark egentlig er, samt hvad tidligere forskning på området fortæller os.

Hvad er anbefalingerne i Danmark for personer med type 2-diabetes?

Det faglige selskab for kliniske diætister udkom i 2021 med en rammeplan for behandling af type 2-diabetes, hvor forskellige diæter og diætprincipper blev gennemgået med udgangspunkt i videnskaben.

Her anbefales det, at man følger næringsstofsammensætningen for normalkosten til voksne. Det vil sige De Officielle Kostråd. Fokuspunkterne er at prioritere fødevarer med højt indhold af kostfibre, reducere indtaget af tilsat sukker, vælge de umættede fedtsyrer samt vælge ikke-forarbejdede fødevarer.

Det vurderes også i rammeplanen at omkring 80 % af personer med type 2-diabetes er overvægtige, her anbefales det at man ser på energiindtaget, da man i studier har bevist at netop et vægttab 5-15% inden for 1 år forbedre insulinfølsomhed, blodsukker, HbA1c, blodtrykket og kolesterol. Dette skal gøres i samarbejde med en klinisk diætist og med udgangspunkt i den enkeltes hverdag og liv. Der skal være en motivation og overskud til stede for, at dette kan lade sig gøre.³

Hvad siger tidligere forskning på området?

I 2017 udgav en række danske forskere et systematisk review, hvor de gennemgik en række studier, der undersøgte LCHF-diætens effekt på type 2-diabetes. De fandt frem til at denne diæt gav en større reduktion i HbA1c og blodsukkeret end andre diæter, men dette var kun midlertidig over 6-12 måneder, herefter udlignede denne diæt sig med andre, og der var ingen forskel mellem høj og lav kulhydrats diæter.⁴

Dette resultat blev bekræftet igen i en meta-analyse fra 2020. LCHF-diæten fører kun til kortvarige forbedringer, og fungerer altså ikke langsigtet. Det er ukendt, hvilken en effekt denne diæt har på nyrerne, der som tidligere beskrevet er særligt udsatte, når man har diabetes.⁵

LCHF-diæt vs. middelhavskosten

Et andet spændende studie fra 2022 undersøgte LCHF-diæten versus en middelhavskost, hvilket minder rigtig meget om vores officielle kostråd. Uanset hvilken af de to diæter deltagerne skulle spise efter, var der fokus på at minimere tilsat sukker og hvedemel, pasta osv.

Dem der fulgte LCHF måtte maks. få 20-50 gram kulhydrater dagligt. De havde fokus på protein (fra kød og ost) samt fedt, primært umættet fedt, men de skulle undgå bælgfrugter, fuldkorn og frugt.

Hvorimod middelhavskosten var primært plantebaseret med olivenolie, fuldkorn, frugt og bælgfrugter samt fisk som primære proteinkilde.

Resultatet i studiet var at personerne på begge diæter tabte sig. Der var ingen statistisk forskel på de to diæter. Kropsvægten, HbA1c, og triglyceriderne faldt, men for dem der var på LCHF diæten, så man en statiske signifikant stigning i LDL (præcis som i det danske studie).

Man lavede i studiet en analyse, der viste, at faldet i HbA1c skyldtes vægttabet og ikke hvilken diæt, deltagerne var på. Dette understreger de danske anbefalinger om, at vægttab er en af de vigtigste parametre i behandlingen.⁶

Vægttab som primære årsag til forbedringer

Det er vigtigt at overveje, hvorvidt den kortvarige effekt af LCHF-diæten er det værd, når man øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Særligt når diæten ikke har vist sig at være mere effektiv end vores traditionelle interventioner. På en LCHF-diæt ses der nemlig ofte en stigning i LDL. Det så de også i det nye studie fra OUH samt andre bivirkninger bl.a. en deltager, der måtte tages ud af studiet for alvorlig hypertriglyceridæmi. Vi ved fra tidligere, at en forbedring af HbA1c, blodtryk og blodglukose skyldes vægttab, som sagtens kan lade sig gøre på andre måder.

Hvad med leveren? Er sukker farligt for leveren?

Vi har i mange år vidst at et højt indtag af tilsat sukker, kan føre til ekstra kalorier i diæten og dermed vægtstigning. Når dette sker, ved vi at sukker kan være problematisk, i form af at udvikle, det der hedder fedtlever, som er en leversygdom. Dette er et af argumenterne fra LCHF-fortalerne, om at kulhydrater er farlige for os.

Finske forskere påviste dog i 2018 i et studie,⁷ at mættet fedt er farligere for leveren end tilsat sukker. De gav en række forsøgspersoner flere kalorier dagligt end de havde behov for, hvilket vi ved kan føre til fedtlever. Her fik de enten kalorier fra tilsat sukker eller mættet fedt. Dem der fik kalorier fra mættet fedt, øgede deres fedt i leveren med 55%, hvorimod dem der fik fra tilsat sukker kun øgede deres fedt i leveren med 33%.

Er LCHF diæten bedre til vægttab?

I et studie fra 2021 ville man teste effekten af en plantebaseret diæt vs. en animalsk LCHF-diæt, hvor deltagerne måtte spise ad libitum (altså uden kalorierestriktioner) præcis som i OUH-studiet.

Dem der spiste efter LCHF diæten fik 75% af deres daglige energi fra fedt, 14% fra protein og 10 % fra kulhydrater.

Dem der spiste en plantebaseret kost fik 10% af deres daglige energi fra fedt, 14% fra protein og 75% fra kulhydrater.

Man undersøgte så energiindtaget, den subjektive følelse af mæthed og appetit samt vægtudvikling.

Resultatet var at begge diæter førte til en energireduktion og dermed et vægttab. Der var ingen statistisk forskel på vægttabet i de to grupper. Der var heller ingen forskel på deltagernes subjektive holdning til mæthed, tilfredsstillelse eller sult.⁸

Det studie viser altså at mennesker sagtens kan tabe sig og føle sig mætte på vidt forskellige diæter.

Hvad med hjertesundheden?

Vi ved, at personer med type 2-diabetes har mere end dobbelt så stor risiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme. I flere af de ovenstående studier har man set en stigning i LDL, når forsøgspersonerne har spist efter en LCHF-diæt.

I et studie (2018) fra Norge undersøgte man effekten af en diæt, der var lav på kulhydrat og høj på fedt i forhold til LDL. Her var deltagerne sunde voksne mennesker med normal BMI og normalt blodtryk, blodglukose og kolesterol niveauer. De skulle spise en ad libitum diæt med fokus på kød, fisk, æg og vegetabilske olier. De indtog en diæt med 25% energi fra protein, 70% fra fedt og 3% kulhydrat. En sand LCHF-diæt.

Studiet stod kun på i 3 uger, men man så en gennemsnitlig stigning i LDL på 44 % hos forsøgspersonerne og en stigning i ApoB. Man så nogle uforklarlige ændringer i nogle receptorer og gener.⁹

På bare 3 uger i helt almindelige sunde voksne, så man markante forandringer. Disse peger mod en fremtid med hjerte-kar-sygdomme.

Opsummering

Det tyder ikke på at en LCHF-diæt er overlegen over alle andre diæter til behandling af type 2-diabetes eller i andre sammenhænge. Heller ikke med det nye studie fra OUH demonstrerede LCHF-diæten som værende attraktiv, når man tager de alvorlige bivirkninger i betragtning, vægttabet og den manglende holdbarhed af resultaterne.

LCHF-diæten har måske nogle fordele de første 6 måneder, hvor man ser en effekt, men den er ikke langtidsholdbar. LCHF-diæten kommer med nogle risici i forhold til udviklingen af hjerte-kar-sygdomme, fedtlever og endnu ukendt risiko for nyresygdomme.

Det vigtigste i behandlingen er derfor fortsat at sørge for en diæt med fokus på fuldkorn, frugt, grønt, umættet fedt, bælgfrugter og fisk.

Global Burden of Disease anslår, at vi ser en tidlig dødelighed på grund af netop mangel på disse fødevarer i kosten (se nedenstående billede).

At finde en kost man kan leve efter på den lange bane, hvor man trives, kan deltage i sociale arrangementer uden særlige hensyn, en kost der ikke gør livet besværligt, er fortsat det vigtigste i behandlingen af type 2-diabetes.

Disclaimer

I denne artikel har jeg ikke berørt fysisk aktivitet, hvilket er en vigtig del af behandlingen af type 2-diabetes og livsstilændringen. Det skal selvfølgelig ikke glemmes eller undervurderes.