logo

Vegansk karrysovs med grøntsager og masser smag

Tanja Mortensen / 29. nov. 2022 / Opskrifter

Prøv denne lækre karrysovs med grøntsager og fuldkornsris eller bulgur til. Der er en masse lækker smag i retten, og så er den supernem at lave.

To skåle med bulgur og karrysovs

Vegansk, glutenfri og med fuldkorn

Den er vegansk og indeholder PlantMate plantestykker i stedet for kylling. Disse er økologisk, glutenfri og er fremstillet af bælgfrugter. Der er både protein og fiber i (ikke sponsoreret).

Ved at server retten med fuldkornsris eller bulgur til lever retten op til mange af vores officielle kostråd. Den indeholder fuldkorn, bælgfrugter og masser grønt. Den har et lavt indhold af mættet fedt på trods af kokosmælken.

Karrysovs med grøntsager og masser smag
Ca. 4-6 personer
Ingredienser

  • 100 gram tørrede PlantMate plante stykker

  • 4 fed hvidløg

  • 2 store røde løg

  • 1 chili

  • 1 peberfrugt

  • 1 dåse mini majs

  • 1 dåse bambus

  • 6 dl. vand

  • 1 fuldfed kokosmælk

  • 1,5 tsk. karry

  • 0,5 tsk. salt

  • 2 spsk. Citron

  • 1 spsk. soyasauce eller tamari (glutenfri)

  • 0,5 terning af grøntsagsbouillon

  • 1 Umami brev fra Clearspring

  • 1 spsk. tomatpure

  • 1 tsk. misopaste

  • En smule jævning (jeg bruger majsstivelse)

Fremgangsmåde

Hæld kogende vand over PlantMate og lad det stå, imens tilbereder du resten

Skær alle grøntsagerne i grove stykker

Pres hvidløg i en hvidløgspresser

Svits alle grøntsagerne af i lidt vand eller olie

Kom kokosmælk, vand, bouillon, umami, miso, tomatpure, karry, salt, citron og soyasauce i og kog det op

Tilføj herefter PlantMate stykkerne

Lav en smule jævning på din favorit måde uanset om det er med mel, majsstivelse eller noget tredje. Jævn det en smule til en letflydende sauce

Noter

Misopaste og umami fra Clearspring er ikke noget alle har. Disse kan undværes, men giver meget smag. Jeg har altid misopaste i køleskabet, da det giver smag til rigtig mange retter, så det kan jeg anbefale at have.

Jeg bruger en fuldfed kokosmælk, da dette er en stor portion mad. Hvis man vælger en light, vil jeg anbefale, at man bruger to, og bruger mindre vand. Det er dog mere økonomisk at vælge en almindelig kokosmælk,

Server gerne med en lime til, så man selv kan tilføje ekstra syre.

Jeg får altid enten fuldkornsris eller bulgur til.

Til dig med nyresygdom

Denne ret er svær at kaliumreducere. Den er dog lav på fosfat, og er oplagt til dig med nedsat nyrefunktion. Du kan udskifte kokosmælken med plantefløde og på den måde reducere lidt kalium. Du kan tilføje og fjerne protein i den afhængig af, om du er prædialyse eller i dialyse.


OBS. Du skal aldrig reducere dit kaliumindtag medmindre, du har fået det at vide af din læge, sygeplejerske eller kliniske diætist. Det anbefales, du altid får individuel diætvejledning af en klinisk diætist med speciale i nyresygdomme.

Andre indlæg